Hej igen..
Vi koerte fra Sihanouksville den 6. marts og sikke et regnvejr. Perfekt at forlade paradiset saadan en dag. Vejret havde vaeret perfekt indtil den 6. :o) Vi koerte til Phnom Phen hvor vi skulle overnatte inden vi skulle til Kratie.
Vi koerte allerede afsted tidligt om morgenen, vi havde en lang koeretur dertil. Kl. 17 ankom vi til Mekongfloden hvor vi skulle se de truede floddelfiner. De var svaere at faa et billede af, da de kun lige hurtigt kiggede op af vandet, men vi saa mange.
Den 8. koerte vi afsted mod Mondulkiri 7.30 om morgenen, en meget lang og bombet koeretur. Paa vejen gik den ene bil i stykker og vi maatte alle sidde klemt sammen i den anden bus (forresten var det 2 meget laekre busser, med plads til at ligge saederne helt ned saa man virkelig sov godt).
Vi ankom kl. halv 1 og var meget nervoese da den anden bus kl.17 stadig ikke var naaet frem. alt vores bagage var nemlig i den bil. Nelly (vores franske guide) saa ogsaa lidt nervoes ud :o) men bilen kom frem kl.18 og alle var lettet.
I mondulkiri blev vand og stroem slukket hver nat, saa der var ikke noget natteroderi for os i den by. Om loerdagen blev det slukket halv 12 og i hverdagene halv 11, eller hvornaar ham der styrer det synes det skulle slukkes. Det var lidt op og ned og jeg var meget glad for min lomme lygte.
Den 10. blev vi hentet af 2 biler og saa var det ellers op paa ladet og noget af en bumletur frem til elefantlandsbyen. Paa vejen hentede vi bossen (en lille englaender der har startet hele elefantprojektet) Han landede med et meget gammeldags svaevefly og saa koerte han med os i bilerne.
Vi red paa elefanterne gennem junglen, vi proevede foerst at sidde bagpaa og bagefter paa hovedet. Hovedet var helt klart det fedeste, med benene bag oerene og saa styrede man den paa den maade.
Da jeg skulle traede ned fra trappen til stiladset som vi brugte til at komme op paa elefanterne traadte jeg selfoelgelig forkert og vred om. Av av.. Saa da vi skulle op af skraenten til bilerne da vi skulle hjem maatte den lille englaender ellers have mig paa ryggen. Der er taget billeder, rigtig pinligt, men kunne ikke selv gaa.
Nu gaar det bedre. Var til laegen idag og faa min fod roegtenfotograferet og det er ikke braekket, heldigvis.
Haaber ellers i har det godt derhjemme.. Tak for kommentarene og mailsne. Dejligt at hoere lidt om livet hjemme i DK :o)
knus fra Cambodia
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Kære Karina
Nu skal det jo ikke kun være via telefonen vi kommunikerer - du bliver jo fyldt med oplevelser, det er herligt at se og høre, og det bliver også spændende at høre endnu mere når du kommer hjem om laaang tid.
Dejligt at du fik check på den heldigvis kun forstuvede fod,så må du jo humpe rundt den næste måned, så godt du kan, og skåne foden, så den hurtigt bliver brugbar igen.
Husk at leve i nuet, og ikke tænke så meget på det her hjemme, her er alt jo i skønneste orden. Nyd det hele i fulde drag.
Kærlig hilsen far
Hej Karina
Spændende læsning, utroligt så meget du oplever. Nu har jeg jo ikke Davids blog fra Vietnam at følge med i længere, så er det helt hyggeligt med din. David siger at jeg skal kommenterer de blogge jeg læser, for man nyder det derude???
Ha fortsat en fantastisk tur.
kh Susan
Send en kommentar